Brugervenlig app giver husstanden fuld kontrol


Sammen med den nye, innovative teknologi i routeren kommer også YouSee’s app “Mit Internet”, der giver kunderne fuld kontrol over deres netværksforbindelse. De vil blandt andet få mulighed for at tjekke, hvilke enheder der bruger netværket og oprette gæstenetværk til de enheder, man ikke ønsker skal være en permanent del af netværket eksempelvis hvis man har håndværkere på besøg, der skal bruge internet. Samtidig kan der laves brugere til de enkelte familiemedlemmer og opsættes regler for eksempelvis skærmtid, hvis nogen i familien har svært ved at lægge iPad’en fra sig:

“Vores smarte app “Mit Internet” er en vigtig del af YouSee’s ønske om at give vores kunder mere kontrol og selvbestemmelse over deres produkter. Nu vil man kunne kontrollere sit netværk på en måde, der før kun var forbeholdt de teknisk anlagte og få et godt overblik over, hvem der bruger netværket og hvornår. Det giver både en øget sikkerhed mod udefrakommende trusler, men kan også være et vigtigt værktøj i at begrænse skærmtid i familien. Personligt tror jeg det er en løsning, der kan hjælpe rigtig mange familier med at skrue ned for skærmforbruget, når der er familietid, eller der skal læses lektier” slutter Christian Morgan.

Faktaboks: Sådan adskiller YouSee Mesh sig fra traditionelle routere

Dækning: Med YouSee Mesh routeren opnår man en bedre performance og højere kvalitet end traditionelle routere. Samtidig har den en indbygget mesh-node, så man nemt kan opsætte et mesh-netværk, der fjerner døde zoner og sikrer en stabil internetforbindelse overalt i hjemmet. Ifølge YouSee, er den nye teknologi i deres router dog så god i sig selv, at den uden mesh-noder, dækker behovet for 87% af danske husstande.

Sikkerhed: YouSee’s opgraderede routere har nu et indbygget sikkerhedslag, der automatisk dækker alle enheder lige fra pc og mobil til smarte køleskabe og vaskemaskiner. Dermed slipper kunden for ekstra sikkerhedstjenester, der skal aktiveres og er dermed automatisk beskyttet fra dag et.

Skalerbarhed: Mesh-netværket er meget nemt at udvide. Hvis der er behov for yderligere dækning, kan man tilføje ekstra mesh-noder til netværket og udvide rækkevidden.

Intelligens: Routeren og mesh-noderne har indbygget intelligens, der hele tiden optimerer på kvaliteten og sikrer at signalet finder den mest effektive vej rundt i hjemmet. De tilpasser sig helt automatisk ændringer, der laves på netværket og holder den optimale ydeevne.

Brugervenlighed: Traditionelle routere kræver ofte manuel konfiguration og administration. Med en mesh-router er installationen og konfigurationen enklere takket være YouSee’s brugervenlige app “Mit Internet”.

Grafikken ovenfor illustrerer hvordan mesh-noderne sørger for, at du altid har optimal dækning i hele hjemmet.
Her kan du læse mere Læs mere om Mit Internet.



Venlig hilsen
YouSee